Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for juni 2012

Til stede: Uffe, Peder, Henning, Torben, Mogens, Gitte, Maria

Afbud: Lars, Dorthe

Vi havde inviteret Bjørn Strange, som gerne vil introducere Idræt+ for bestyrelsen.

Idræt+ er et DGI projekt med støtte fra Integrationsministeriet der skal få foreningsløse unge danskere til at være aktive i foreningslivet.

Det er et projekt som Furesø Kommune tidligere har takket nej til bl.a. grundet økonomien (det koster 200.000 kr. at være med). Nu er kommunens Ungeenhed blevet interesseret og Bjørn har haft samtaler med borgmesteren om projektet – og fundet lydhørhed for det.

Bjørn vil gerne høre om FIR kan være interesseret i, at give projektet vores opbakning. Hertil kommer, at Peter Rosgaard har spurgt, om FIR kan se en 3-4 foreninger som kunne være interesseret i at deltage i projektet.

FIR’s konklusion:

Det er som udgangspunkt et godt projekt som vi gerne støtter. FIR ønsker dog at kommunens fritidsvejledere bliver inddraget i beslutningsprocessen og det eventuelle videre arbejde med Idræt+. Umiddelbart er det FIR’s opfattelse, at Fritidsvejledningen og Idræt+ har en hel del til fælles, og det er afgørende at Fritidsvejlederne kan gå positivt ind i projektet. Midlerne til gennemførelse af Idræt+ kan/skal ikke findes på idrætsområdet.

Bjørn formulerer en tilbagemelding til borgmesteren som koordineres med FIRs svar til Peter Rosgaard.

1 Godkendelse af dagsordren: Godkendt uden bemærkninger

2 Godkendelse af referat fra sidste møde: Godkendt uden bemærkninger

3 Opfølgning fra seneste møde:

  1. Opdatering af hjemmesiden – ok
  2. Opdatering af forretningsorden – ok
  3. Invitation af Peter Rosgaard til dagens møde – ok, men Peter kan desværre ikke deltage
  4. Opfølgning med Nordea – ok. Lars har udsendt liste over sportspriser de seneste år, med aktuelle kandidater. Mulige emner modtages gerne.
  5. FIR vil ansøge om midler til aktiviteter i idrætsråds regi gennem KFIU i lighed med Kulturelt Samråd. Pengene skal tages fra de politiske midler, ikke fra Kultur og Idrætsudvalgets pulje. Mogens udarbejder et udkast til ansøgning.
  6. Lars har udsendt liste over foreninger som ikke er medlem. Alle er velkomne til at ”angribe” disse. Der menes at være fejl i listen. Uffe koordiner med Lars og Lars sender en rettet liste.

4 Siden sidst:

  1. Visionsarbejdet i den politiske gruppe. Arbejdsgruppen består af 6 politikere og 4 FIR medlemmer. Arbejdet går fremad og det skal være på plads inden budget 2013.
  2. FOU og seneste nyt om Folkeoplysningspolitik. Mogens er med i en arbejdsgruppe som skal udarbejde en ny politik for idræt, spejdere og kulturen. Den 12. september skal endeligt udkast drøftes i Folkeoplysningsudvalget, derefter i høring i foreningslivet. Opsamling og godkendelse i det politiske udvalg i efteråret.
  3. Nordeafonden – vi afventer svar fra Nordea vedrørende midler til prisuddelinger.
  4. Sparebanden. Der er indkaldt til møde 28/6, hvor Peder deltager. En af de ting der skal drøftes er mulige driftsaftaler med foreninger om deres anlæg. Første ”prøve” kunne være anlægget ved Furesø Bad. FIR vil i dialog med brugerne af anlægget for at høre om deres syn på større selvstyre og større ansvar inden Forvaltningen tager en officiel kontakt. Peder undersøger hvilke person der skal med til en første snak.
  5. Der har været afholdt møde vedrørende lokalefordeling i Hareskov Hallen med de to berørte klubber samt formanden for Folkeoplysningsudvalget og Peder samt Peter Rosgaard. Der kom ingen løsning på problemet under mødet. Peter Rosgaard undersøger nu om der kan findes alternative løsninger. Vi afventer endelig afgørelse, men det tegner ikke godt for en løsning af problemerne.

5 Professionel idræt – nye aktører.

Vi oplever nu, at professionelle aktører går ind og overtager idrætsaktiviteter for kommunen, som kommunen betaler for at få udført. Det drejer sig om aktiviteter som den frivillige idræt tidligere har stået for at gennemføre fx Kids Volley, som firmaet Team Ball nu overtaget og lavet aftale med kommunen om – udenfor volley klubben. WTA er et andet eksempel, som optager hal plads hvor f.eks. håndbold og gymnastik ikke er færdige med deres sæson. Vi undrer os over, hvorfor kommunen ikke kontakter foreningerne når de vil have sat et projekt i søen i stedet for det er professionale firmaer der laver det?

Henning undersøger sagen nærmere laver et skriv om sagen, så vi kan få den vendt hos rette vedkommende i kommunen.

6 Medlemshvervning og økonomi: Intet at berette

7 Fokusområder: er fortsat Penge, PR og plads. Evt. drøftelse af nye fokusområder tages op på næste møde.

8 Eventuelt

Bybækskolen er begyndt at blive fyldt op med aktiviteter i de tomme lokaler. Der kan muligvis være en forening eller to, som gerne vil have et lokale her. Peder undersøger sagen nærmere.

Ref. Maria Fynbo/22.06.2012

Read Full Post »